Den måde vi kommunikerer med hinanden på er i konstant forandring. Vi er gået fra samtaler, der altid foregik ansigt til ansigt, og til i dag at kunne kommunikere med folk fra hele verden, uden at behøve være på den samme side af planeten. Takket være internettet og den store udbredelse af mobiltelefoner, kan man i dag kommunikere med alt og alle, hele tiden, uden at skulle tænke på afstande overhovedet.
Der var dog en lang overgang, hvor kommunikation betød emails, chat eller SMS beskeder. Det var på en eller anden måde gået af mode, at have samtaler, hvor man udvekslede ord i form af lyde. Nogle vil mene at det skyldtes de voldsomme priser der en gang var for at lave telefonopkald. Specielt på tværs af grænser. Det giver måske også ganske fin mening: hvis man har brug for at kommunikere med folk i andre lande, så kan en email være betydeligt billigere, end at ringe op til udlandstakst. Men i dag kan man ringe til alle, til samme pris, takket være online telefoni. Hvis folk har Skype eller Facebook Messenger installeret på deres telefon, og de har en aktiv internetforbindelse, så kan man ringe til dem uden nogen ekstra pris, uanset hvor de befinder sig.
Det har været muligt at lave den slags opkald længe, og selv de almindelige opkaldstakster er faldet lynhurtigt, men alligevel slog det ikke rigtigt igennem det første lange stykke tid. Det var som om folk var blevet vant til at kunne gemme sig bag det skrevne ord. Det er nemmere at virke selvsikker eller holde ens følelser hemmelige, hvis den anden ikke kan høre ens stemme, og man ikke er nødt til at kunne finde på et svar i real-tid.
Men danskerne har efterhånden fået ørerne op for telefonsamtaler igen. Det er i bund og grund bare en mere effektiv måde at kommunikere på, og nu er prisen jo ikke længere et argument. Samtidig ved de fleste, at det er rarere at kunne tale om vigtige emner som gældsrådgivning over telefonen, end det er i en eller anden chat fyldt med smileys.
Jeg tør personligt ikke lægge en masse penge på, at telefonsamtaler for altid vil være den mest populære måde for folk at kommunikere på. Måske kommer video samtaler ind og overhaler, da det jo er en endnu mere ærlig og effektiv kommunikationskanal. Eller måske bliver det igen populært at kunne gemme sig bag det skrevne ord. Verden er i konstant forandring, og det kan være svært at følge med. Det bedste vi kan gøre er, at fokusere på hvad det er vi selv ønsker at opnå med kommunikation, og så vælge det værktøj, der bedst passer til vores mål – uanset hvad der er ”moderne”, eller det sidste nye teknologiske hit.