Husker du, da du var et lille barn? De fleste af os har i hvert fald nogle minder fra barndommen, og en overordnet idé om, hvordan vi så verden den gang. Selv hvis du ikke kan genkalde dig nogle specifikke hændelser, så har du nok en idé om, hvordan du så på de voksne i dit liv.
Prøv at overveje det. Så du ikke en klar adskillelse imellem ”barn” og ”voksen”. Folk var helt sikkert enten det ene eller det andet. Og voksne var meget forskellige fra børn. De vidste hvordan verden hang sammen, og hvad man burde gøre i enhver situation. Specielt dine forældre så du sikkert som fejlfri individer, som du burde følge uanset hvad.
Når vi så blev teenagere, begyndte denne illusion at bryde sammen. Det gik op for os, at de voksne ikke altid vidste hvad de snakkede om. Mange af dem er ligeså forvirrede som børn er, omkring hvordan det hele hænger sammen. Selvfølgeligt får man mere erfaring med alderen, og lærer en masse ting. Men ingen opfylder den idé børn har om, hvad en ”voksen” er. Der er stadig meget vi ikke ved, specielt om meningen med det hele. Vi laver stadig masser af fejl, og forsøger at finde tryghed i andres beslutninger. Vi er blot bedre til at påtage os en maske, der lader samfundet vide, at vi har styr på det.
Jeg tror det er på tide, at vi alle sammen bliver teenagere, når det kommer til politik. Alt for mange har nemlig et absolut barnligt syn på politikerne. De ser en klar adskillelse imellem ”personer” og ”politikere”. De er ligesom noget helt for sig selv – en særlig race af menneske, der ved og kan noget, som gør dem til noget helt særligt. Politikere ved hvordan verden hænger sammen i langt højere grad, end almindelige ”personer” gør det. Dem vi stemmer på ser vi måske endda som fejlfri individer, som vi bør følge uanset hvad.
Kan du se ligheden? Det er samme illusion der har meldt sig på banen igen: denne gang er det blot en stor del af den voksne danske befolkning, der falder for den. Vi har brug for at indse, og virkeligt forstå, at politikere også bare er mennesker. De er ligesom os: de tager en maske på, forsøger at signalere at de har styr på det hele, og så kæmper de hårdt for prøve at få det hele til at hænge sammen bag kulisserne.
En politiker er blot en person med et arbejde, der typisk involveret leasing af peugeot firmabil og en række andre frynsegoder, og er altså ikke noget specielt. Vi har brug for en eller anden måde, at få dette kommunikeret ud til den brede befolkning på.
Selv foreslår jeg, at vi får flere politikere med i musikvideoer. Hvis der er noget mange af de danske musikere har formået at opnå, så er det en stærk fællesskabsfølelse med deres publikum. Det har de gjort ved ikke at gå højt på strå, men derimod ved at identificere sig med den almene befolkning. Politikerne kan blive en del af den samme ånd.
