Ingredienser:
250 g smør
125 g sirup
250 g sukker
ca. 1/2 kg mel
2 tsk kanel
2 tsk nelliker
50 g sukat eller pommeransskal
100 g mandler
10 potaske
Fremgangsmåde:
Smørret varmes i en gryde sammen med sirup og sukker, det tages af ilden, og potasken, der er udrørt i ganske lidt vand, tilsættes og omrøres godt. Derefter kommes krydderierne i sammen med den finthakkede pomeransskal.
Når blandingen er lunken, tilsættes så meget mel, at dejen kan formes til 4 runde pølser, men først æltes den godt igennem på bordet.
Pølserne må ikke være for tykke.
De stilles 3-10 dage på et koldt sted, og skæres derefter med en virkelig skarp kniv eller prikkes ud med et glas, i uendelig tynde skiver.
Bages ved 200º i ca. 5 min.