Har du nogensinde haft den oplevelse, at du har siddet foran fjernsynet, og bare ventet på der skulle dukke noget spændende op. Du har opgivet at zappe rundt og finde en bedre kanal. Nu venter du bare på, at noget skal fange din opmærksomhed, og rive dig ud af din kedsomhed et øjeblik. Pludseligt kommer der så et eller andet TV program om mad. Hele programmet igennem, ser du bare lækre retter blive tilberedt og spist. Din mund løber i vand og maven rumler. Du er helt opslugt af alt det, der sker på skærmen, og bliver mere og mere sulten.
Det er sådan mit liv er. Og jeg ejer ikke engang et fjernsyn! Jeg har alle de ”mad programmer” jeg har brug for inde i mit eget hoved. Jeg er simpelthen besat af tanker om mad, og kan drømme om de lækreste retter i hele verden, hver gang jeg lukker mine øjne.
Jeg ved ikke helt hvornår det startede. Jeg har altid haft en god fantasi, og en evne til at visualisere ting helt ned i den mindste detalje. Det gav mig en række fordele allerede i folkeskolen, og har nok også gjort det lettere for mig at specialisere mig indenfor mit felt. Men på et eller andet tidspunkt, begyndte jeg at bruge denne evne, til at forestille mig lækkert mad. Jeg har altid spist meget, men med et uudtømmeligt virtuelt køkken i mit hoved, fyldt med de lækreste retter jeg nogensinde havde set eller bare hørt om, voksede min sult også dag for dag.
Det begyndte at udvikle sig til lidt af et problem. Jeg begyndte at tage rigtigt meget på, og det var både fysisk og psykisk hårdt. Jeg nåede et punkt, hvor jeg gik i shorts hele året rundt – det var simpelthen for ubehageligt at have langt bukser på. Samtidig begyndte jeg at opbygge negative følelser omkring mad. Jeg drømte mig stadig væk til lækker mad i mine tanker, og spiste fortsat på livet løs. Den eneste forskel var, at jeg nu slog mig selv i hovedet over det hver gang. Jeg hadede mig selv for de ting jeg gjorde, men ændrede heller ikke adfærd. Det var mit eget lille mentale torturkammer, og det var mig selv der var offeret.
Men så mødte jeg heldigvis Henning. Det var første gang jeg havde mødt en mand, der havde en appetit der kunne konkurrere med min egen. Henning var desuden kok på en stor og velkendt restaurant, så han var også omgivet af lækker mad dag ud og dag ind. Forskellen var, at Henning var i god form og altid var i godt humør. Ved at hænge ud med Henning blev jeg inspireret til at begynde at træne i fitness centeret, og generelt være mere fysisk aktiv. Det har gjort en enormt positiv forskel i mit liv. Jeg er stadig besat af tanker om mad, men i dag er det en god ting. Jeg brænder simpelthen så mange kalorier af med min træning, at jeg er nødt til at spise meget, for at kunne blive ved med at presse mig selv og vokse.
