Der er mange idéer om hvordan man bedst lever det sunde liv. Hvis du har fundet frem til denne artikel, så antager jeg, at du allerede lever sundere end gennemsnittet. Du har droppet de tomme kalorier, og har i stedet en kost bestående af en masse sunde madvarer, og næsten ingen usunde ting. Det er rigtigt flot! Nu leder du bare efter information for at få de sidste detaljer på plads. Det bliver hurtigt vanedannende at leve sundt, fordi det har så mange positive effekter på ens liv. Når man omlægger sin kost til noget der er sundt og godt, så får man lige pludseligt langt mere energi i hverdagen, end man overhovedet troede var muligt! Hvert positivt tiltag fører endnu flere positive effekter med sig. Derfor har man lyst til at fortsætte sin søgen efter den ultimative diæt og livsstil.
Denne artikel sætter fokus på, hvordan du bestemmer det rigtige forhold imellem frugt og grønt. Både frugt og grøntsager er selvfølgeligt sunde i sig selv, og bør være en del af enhver persons diæt. Hvis du endnu ikke har frugt og grønt inde i din hverdag, så er denne artikel nok lige en tand for langt fremme for dig: se at fokusere på de grundlæggende ting først, før du læser på på hvordan man optimerer på detaljerne.
Det der er vigtigt at forstå er, at det rigtige forhold ikke er det samme for alle. Det er forskelligt fra person til person, og svinger også efter energiforbrug og livsstil. Nogle påstår at grøntsager er sundere end frugt, fordi de ikke indeholder ligeså meget sukker per gram. Det er i og for sig rigtigt nok, men det glemmer at tage højde for, at sukker er en energikilde, og at vi har brug for energi. Hvis du sidder i sofaen og ser TV hele dagen, så er dit energibehov ganske lavt, og du bør nok spise grøntsager frem for frugt. Men hvad hvis du er meget fysisk aktiv? Jamen så kan frugt være en rigtig god idé, da det vil kunne støtte din sunde livsstil!
Det du skal gøre er, at udarbejde en energimærkning af din krop. Et energimærke er noget vi typisk kender fra vores bolig, og det er en opsummering af ejendommens energimæssige tilstand. Når det kommer til menneskekroppen, så måles energi i kalorier. Hvis du går ud og løber i en halv time, så forbrænder du typisk et sted imellem 250-300 kalorier. Nu er dine muskler sultne efter energi, og det kan være en fordel, at gøre denne energi hurtigt tilgængelig. Her er et stykke frugt en genial måde, at give kroppen det den har brug for. Et æble indeholder omkring 100 kalorier, og frugtsukkeret er noget din krop lynhurtigt kan optage og gøre tilgængeligt for musklerne. Nu har du med ét slag styrket din krop, spist et sundt stykke frugt, og tabt dig 150-200 kalorier!