Du vil mange gange i løbet af dit liv opleve, at nye muligheder viser sig, som kan virke skræmmende ved første øjekast. Alt hvad der er nyt, har en eller anden atmosfære af frygt omkring sig: vi kan ikke længere forudsige hvad der kommer til at ske, efter vi tager et bestemt skridt, og det skræmmer os. Men det er når vi tager disse chancer, at store forandringer sker i vores liv – ofte fantastiske forandringer, som vi efterfølgende ikke vil være foruden. Men hvordan kommer man i gang med, at tage disse store chancer, hvis det virker fuldstændigt surrealistisk at komme i gang med?
Mit liv startede utroligt simpelt, og jeg var egentligt ganske glad. Jeg var vokset op i en lille by nær Køge, og havde aldrig haft behov for at tage udenfor byen. Vi havde selvfølgeligt været på ferie et par forskellige steder, men størstedelen af mit liv foregik på ganske få kvadratkilometer. Jeg gik i skole og tog hele min uddannelse, uden nogensinde at bo mere end et par kilometer fra mine forældre. Jeg kendte alt og alle i byen, og der var sjældent noget der kom bag på mig. Dagene lignede i høj grad hinanden, og det var egentligt ganske trygt – om end det også af og til blev kedeligt.
Det var da også kedsomheden, der i sidste ende pressede mig ud i, at prøve noget nyt. Jeg kiggede rundt omkring på de andre mennesker i byen, der havde boet der, hele deres liv. Folk var blevet født indenfor bygrænsen, og døde også indenfor den, uden at have brugt mere end et par dage på at besøge andre steder. Det syntes jeg virkede sørgeligt, og jeg ville gerne have mit eget liv til at være anderledes. Men hvordan? Det virkede som et stort skridt, at gøre op med den enorme sikkerhed der lå i min dagligdag.
Det trick, der endte med at virke for mig var, at dyppe tæerne først. Hvis jeg bare havde hevet teltpælene op og var kørte til en anden by for at bo, så ville jeg med det samme have haft hjemve og svedeturer. Så jeg tog ét skridt ad gangen, og aldrig noget permanent. Det første jeg gjorde var at kigge på Mercedes korttidsleasing – jeg læse altid i bil-magasiner, og det var en drøm at køre i en Mercedes. Men det var den slags drøm, som jeg egentligt “vidste” aldrig ville materialisere sig i virkeligheden. Ved at lease én, fandt jeg dog ud af, at drømme kunne blive til virkelighed! Og det var ikke engang farligt: jeg var ikke ved at drukne i gæld: jeg havde blot dyppet tæerne, og lært af det.
Jeg har siden dyppet tæerne med rigtigt mange andre ting. Lejet en lille lejlighed, en enkelt måned i en ny by, for at opleve hvordan det ville være at bo der. Det var til at overskue, og var hvad der skulle til for, at jeg tog springet og flyttede helt dertil.
