Ingredienser:
1 dl lunken skummetmælk
35 g gær
3 spiseskefuld sukker
1 æg
1 spsk. olie
250 g hvedemel
lidt kold kaffe til pensling
Cremefyld:
2 æg
3 spsk. lyst eller gyldent rørsukker
1 spsk. hvedemel
vanillekorn fra en stang vanille
2 dl skummetmælk
Glasur:
ca. 30 g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Cremen laves af æg og sukker, der er pisket godt sammen, ikke til højt skum, blot sammen. Kom mel, mælk og vanille i og varm langsomt op under lav piskning til den ‘tykner’. Tages af varmen og afkøler, mens dejen laves: Gæren udrøres i mælken og sukker, æg, olie og hvedemel kommes i.
Dejen æltes blank og rulles ud med en melet kagerulle på et meldrysset bord til en kvadrat. Der skæres, så der fremkommer 9 firkanter og fyldet lægges på.
Nu foldes enderne sammen og bollen vendes forsigtigt og lægges på sammenføjningen på bagepapir under et klæde i 45 min.
Bollerne pensles med kold kaffe og bages ved 220º i ca. 10 minutter.
Smelt chokoladen i vandbad langsomt ved svag varme og kom chokoladen på.